- Log ind for at skrive kommentarer
Hvor er jeg glad for vores affaldssystem hér på Vralden. Hvor er jeg taknemmelig for, at der er mennesker, der mod et nærmest symbolsk beløb, ”gider” at rydde op efter mig - og gøre det muligt for mig, at komme af med mit affald fra h.h.v køkken og have. Men hvor bliver jeg sur og trist når jeg gang på gang må sande, at der er nogle hér på Vralden der ikke kan finde ud af, at værne om vores affalds system og respektere de anvisninger der er på pladsen. Vores affaldsplads er IKKE en losseplads, hvor man bare kan efterlade hvad der måtte falde en ind som foreksempel gammelt ragelse, ødelagte møbler, beton og gamle malerbøtter. Hvem er det lige de mennesker forventer rydder op efter dem ? Vær en god og solidarisk nabo og brug kun pladsen til det den er beregnet til. Der er fine anvisninger på hvor dit affald skal hen og ligeså hvad du må aflevere af affald. Jeg håber denne ”bøn” giver lidt stof til eftertanke – konsekvensen af misbrug af pladsen kan resultere i at vore plads bliver ”nedlagt”. Jeg kender til kolonihaveforeninger der netop har mistet denne service grundet misbrug. Hvem har lyst til at skulle bære sit skraldepose med hjem og køre på genbrugspladsen med alt haveaffald ?? Jeg har i alletilfælde ikke.
Med venlig, men bestemt, hilsen fra Jonna have nr 52