ingen hajtænder på Vralden


Posted by fage

Et af foreningens medlemmer har haft en nærved oplevelse som vi hermed gengiver med hans egne ord:

Vigepligt på Vralden.

Når vi kører på Vralden, kører alle som om, der er ubetinget vigepligt fra fordelingsvejene – men hvad siger færdselsloven egentlig?

For nogle dage siden, holdt jeg på Fordelingsvej 3 for at køre ind på Vestvejen. Jeg kiggede mig godt for og satte i gang . Men da jeg kørt ud på Vestvejen, kom en bil med temmelig høj fart fra venstre, så høj fart, at jeg ikke havde en chance for at se bilen, da jeg drejede ud.

Den anden chauffør viste tydeliget, at han ikke var begejstret for, at jeg generede hans kørsel. Han måtte sætte farten ned!!

Efterfølgende talte vi i bilen om, hvem der egentlig ville have ansvaret, hvis vi var kørt sammen.

Var det mig, som kørte ud på Vestvejen, eller den hurtigt kørende bilist?

Svaret er måske overraskende. Da der ikke er markeret ubetinget vigepligt i krydsene med trekanter, er der højre vigepligt. Altså ville det faktisk være den hurtige chauffør, der kom fra venstre, som havde ansvaret. Han skulle holde tilbage for mig, der kom fra hans højre side.

Bøderammen ved overtrædelse af vigepligt er 2000,- og hvis der sker et færdselsuheld pga. af overtrådt vigepligt, medfører det en betinget frakendelse af kørekortet.

Derfor, vær opmærksom på, at ved krydsene mellem fordelingsvejene og Vestvejen, skal man holde tilbage for færdsel fra højre.

Ved kørsel fra de små veje ind til og fra haverne, som er tydeligt underordnede fordelingsvejene, gælder måske en af undtagelserne fra højre vigepligt:

Når man ”kører ud fra en markvej, sti eller anden type tydeligt underordnet vej”, er der ubetinget vigepligt.

Kell fra hus 132