Tid til vandaflæsning


Posted by fage

Så nærmer vi os den tid, hvor der skal aflæses vand. Det skal ske inden 1. december. Der er udsendt mail til alle med kendt mailadresse. Resten må enten sende en mail til vand@fjordglimt.org med aflæsningen eller lægge en seddel i postkassen ved Vraldhal.

Samtidig er der grund til at gentage opskriften på lukning for vandet i en revideret og grundigere version:

Lukkkeanvisning

1: Målerbrønd, 2: Afspærringsventil, 3: Vandmåler, 4: Afspærringsventil med aftap, 5: Jordstophane med spindel, 6: Installation i hus.

Luk for vandet
Luk for 2, luk for 5 (flere omgange til stop), åbn for 2 (kontroller at måleren står helt stille), luk for 2, åbn for aftapskrue på 4, åbn for 6 (alle tapsteder), tøm eller frostsikker installationer i hus.

Åbn for vand
Luk for 6 (alle tapsteder), åbn for 5 (flere omgange mod uret til stop), luk aftapskrue på 4, åbn 2 (kontroller at måleren står helt stille efter et par minutter).

En anvisning til udskrift kan hentes her.