Ekstra vandaflæsning

Vi har i dag skrevet således til alle medlemmer, som har en mailadresse:

Som I måske har bemærket, har vi arbejdet meget på at finde en lækage i vores vandforsyning.
Vi synes stadig ikke, vi har fundet noget tilfredsstillende svar på, hvad der forårsager de mange alarmer fra Struer Forsyning. Forbruget er ikke katastrofalt - men rummer alligevel en usikkerhed, der kan tyde på et vandudslip.
I forsøg på at komme sagen nærmere, vil vi derfor bede jer foretage en ekstra indberetning af målerstanden

tidligst 1. juni - senest 3. juni

Da det er helt ekstraordinært og med relativ kort varsel, vil der være nogen, der er afskåret fra at foretage denne aflæsning eller som slet ikke opdager denne besked. Vi opfordrer derfor til, at man er opmærksom på, om man evt. kan få hjælp af/tilbyde hjælp til naboer eller andre. Vi vil i bestyrelsen være glade for ethvert tiltag, der forenkler det omtalte projekt.
De aflæsninger, der mangler, planlægger bestyrelsen selv at lave den 4. juni fra kl. 09:30. Hvis der er medlemmer, der vil hjælpe denne dag, vil det være yderst velkomment. Fordelingen af de manglende aflæsninger sker ved Vraldhal på dette tidspunkt.
Indberetningerne sendes omgående enten som svar på denne mail - eller lægges i postkassen ved Vraldhal.
På forhånd tak for enhver hjælp!

Bestyrelsen.