I Ordensreglerne ændres følgende:
§ 3 stk 2: For haver, der skal sælges, eller efter lejerens anmodning, foretager § 10-udvalget en vurdering af bebyggelse og have med tilhørende installationer af vand, kloak m.v. og laver en indstilling til bestyrelsen om prisen.
Indstillingen er vejledende for bestyrelsen, der er berettiget til at fastsætte overdragelsesvilkår, der afviger fra udvalgets indstilling.
Byggeri, som kan dokumenteres godkendt af § 10-udvalget, kan uanset nyere vedtagelser ikke kræves ændret. Ved ombygning gælder aktuelle regler.
Der skal foreligge en opdateret situationsplan på vurderingstidspunktet.
Såfremt bebyggelsen ikke opfylder de gældende regler, er bestyrelsen berettiget til at nægte at handlen gennemføres, før byggeriet er lovliggjort.
§3 stk.3: Prisen for bebyggelse og have mv. og dertil hørende installationer fastsættes under hensyn til bebyggelsens alder, forbedringer og vedligeholdelsestilstand.
Køber er ikke pligtig til at købe/overtage redskaber og indbo.
§ 6 Behandling af affald:
1. Husholdningsaffald sorteres efter affaldsselskabets retningslinjer og anbringes i affaldsanlægget ved indkørslen til området.
Hvis affaldsanlægget er låst skal affald hjemtages til medlemmernes bopæl.
Husholdningsaffald må ikke anbringes ved siden af anlægget og i øvrigt ikke andre steder i kolonien.
2. Haveaffald. Ethvert medlem bør i egen interesse anlægge en kompostdynge, hvor alt sundt haveaffald kan anbringes.
Øvrigt, sygt eller vanskeligt omsætteligt, anbringes i containerne uden sække og anden emballage.
3. Andet affald. Øvrigt affald, f.eks. affald fra byggeri, defekte havemøbler, vinduesglas o.l. bør ved den pågældende lejers foranstaltning fjernes fra foreningens område.
Alt affald, som er læsset på en trailer, skal køres direkte op på den kommunale genbrugsplads.
4. Uvedkommende affald. Medlemmer må ikke udefra medbringe affald til affaldspladsen.
5. Vinterperioden. Som hovedregel vil containere til haveaffald være anbragt i kolonien i tiden ca. 15. marts - 31. oktober. Udenfor dette tidsrum skal man selv fjerne sit affald og må ikke anbringe noget på containerpladserne.
Vedrørende omkostningsdækning for bestyrelsesmedlemmer, som vedtægternes § 4 anfører at generalforsamlingen fastsætter, har bestyrelsen for længe siden aftalt at indstille:
Bestyrelsens honorering fastsættes til taksterne i Skatteministeriets bekendtgørelse om skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer mv.
For tiden andrager satserne i henhold til § 3 godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug med indtil 2.450 kr. pr. år.
§4 stk. 1 Til administrative omkostninger fx kontorartikler, porto og møder kan der udbetales indtil 1.500 kr. pr. år.
Det betyder at godtgørelsen for tiden andrager kr. 3.950,- pr. år.
Kassereren kan vælge yderligere at oppebære en honorering på kr. 1.500,- pr. år.
Dette er en reduktion i forhold til de nuværende satser, som har været mere eller mindre tilfældigt fastsat efter forslag på generalforsamlingen.