Hjem
Kolonihaverne Fjordglimt
Danmarks smukkest beliggende kolonihaver

Main navigation

  • Info
  • Vedtægter
  • Deklaration
  • Ordensreglement
  • Salg af haver
  • Vraldhal
  • Byggetilladelser
  • Kloak
  • Hjem

Forslag til behandling på generalforsamlingen

Brødkrumme

  • Hjem
  • Forslag til behandling på generalforsamlingen

1

Ordensreglernes § 3 stk. 1:

En have, der ikke er sat til salg, kan frit overdrages til forældre, børn eller børnebørn for så vidt den/de pågældende kan godkendes som lejere mod oprettelse af ny lejekontrakt og nyt medlemsnummer.

Vi foreslår følgende tilføjelse efter ovenstående – ”til begge parter”.

Begrundelsen er at forhindre, at anciennitetsfordelen (laveste nummer) kan bruges flere gange. 

Bestyrelsen

2

Forslag om trafiksikring af T-kryds Vestvej/fordelingsvej 2.

Problem: Der har været sammenstød i t-krydset og det er hyppigt ligeved at ske: Problemet opstår af 2 grunde.

1) Mange der kommer kørende ad Vestvej oppe fra byen er ikke opmærksomme på, at der er højrevigepligt i området og holder derfor ikke tilbage for kørende fra fordelingsvej 2 (som skal koncentrere sig om kørende på Vestvej som kører mod byen).

2) Når man skal ud på Vestvej fra fordelingsvej 2 er der utroligt dårlige oversigtsforhold. Man kan ikke se dem der kommer fra højre for hækken. Og nogen gange køres der stærkt ad Vestvejen.

Mulige løsningsforslag:

1) Skiltning om højrevigepligt når man kører ind i området og et spejl så man kan se kørende (mod byen) når man skal fra fordelingsvej 2.

2) Lade den 1 første del af Vestvejen høre til fordelingsvej 2 (Så det bliver en svingende vej) og ubetinget vigepligt for dem der kører ad Vestvej mod byen.

3) Er åben for et helt tredje forslag, hvis nogen har gode ideer.

Mvh
Margit Riis og Johanne Riis
Have 40

3

Placering af affaldsplads

Vi foreslår, at der etableres et areal udenfor havekolonien, på venstre side af indkørslen, hvor der i dag er et vildtgræsområde.

Vi tænker en løsning, med et indhegnet område, med kode-/ eller nøgleadgang, for at hindre uvedkommende adgang. Systemet kendes fra boligforeningsområder.

Begrundelse:

  • Den nuværende placering umiddelbart ved siden af fælleshuset og legepladsen, samt til den smukkeste placering ud til fjorden, er efter vores opfattelse langt fra optimal.
  • Der er ekstra meget trafik på vej 2, med deraf flg. stort slid på vejen, påført af alle foreningens brugere, og ikke mindst de lastbiler, der henter og bringer containere til pladsen.

Omkostningerne ifbm. anlæg af en ny placering af affaldsplads, kunne måske tænkes helt eller delvist dækket af de omkostninger, der er forbundet med de gentagne årlige renoveringer af vejene.

Samtidig kunne det tænkes, at udleje af fælleshuset kunne være ekstra attraktiv, hvis den smukke udsigt til fjorden, ikke er skæmmet af en affaldsplads.

Grethe og Finn Riksted
Have 45

4

Forslag til vedligeholdelse af veje.

Forslaget går ud på, at etablere mindre dynger grus med passende mellemrum i venstre rabat ved Vestvejen

Formålet skal være, at man hurtigt kan reparere et opstået hul i vejen. Gruset er i nærheden og skal ikke transporteres med trailer.

Jeg tror vi herved får en velholdt og farbar vej året rundt.

Hvem vil ikke tage en skovl på nakken og smide et par skovlfulde grus i et opstået hul?

Venlig hilsen
Flemming Madsen
Have 113

5

Da aktivitetsgruppen sidste år oplevede en del polemik om hvem der kan deltage/inviteres til foreningens fællesarrangementer og fester vil undertegnede foreslå der bliver lavet en klokkeklar aftale herom. Vi oplevede fx at, der til høstfesten var en bestilling på 10 personers deltagelse. Grundet forespørgsel til aktivitetsudvalget om, hvorvidt det er tilladt at invitere udefrakommende ikke medlemmer fik vi af bestyrelsen besked om at fester er for haveejere og foreningsmedlemmer. Da dette ikke var tilfældet for en del af de tilmeldte, blev de under stor ståhej frameldt igen. Det var faktisk ret ubehageligt og undertegnede vil gerne der ikke fremover kan blive uenighed om regler herfor.

Jeg vil gerne vi bliver enige om følgende

  • Kan ikke medlemmer deltage i fællesarrangementer der kræver tilmelding: ·,
  • I så fald, hvor mange af deltagerne kan være udefrakommende?
  • Er der forskel på om vedkommende er "påhæng" eller venner / familie?
  • Hvis det er et populært arrangement, skal haveejere og medlemmer så have førsteret og evt. gæster udefra komme i anden række '?
  • Skal prisen på arrangementet være den samme for ikke medlemmer som for medlemmer?

Personligt synes jeg det skal være muligt at invitere en ven eller kæreste men derudover bør deltagere være haveejer eller medlem af foreningen. Sidste år var vi en gruppe der brugte megen energi og tid på, at tjene penge til foreningens høstfest - disse penge mener jeg primært skal være til glæde for foreningens medlemmer og haveejere, og ikke blive til et billigt arrangement for udefrakommende. Her tænker jeg naturligvis på vores høstfest hvor der bla var live band som der var en del udefrakommende der gerne ville herned og høre - og det er jo forståeligt med en pris på 150 kr for både mad og musik samt billige drikkevarer.

Jonna Tønning have nr 52

 

 

 

 

Indhold

  • Info
  • Vedtægter
  • Deklaration
  • Ordensreglement
  • Salg af haver
  • Vraldhal
  • Byggetilladelser
  • Kloak
  • Hjem

Navigation

  • Her er vi (opens in new tab)
  • Kontakt

Copyright © 2026 Kolonihaverne Fjordglimt - All rights reserved