På generalforsamlingen den 5. april blev det foreslået, at medlemmer og andre interesserede kunne give et bidrag til etablering af legepladsen for derved at skabe mulighed for at komme lidt længere end det som fondstilsagnene indtil videre dækker.
Efter det er der kommet et brev fra Nykredits Fond:
Din ansøgning er nu blevet behandlet af bestyrelsen. Det er en stor glæde at kunne meddele, at bestyrelsen i Nykredits Fond har besluttet at yde et tilskud på 173.000 DKK til støtte til ovenstående projekt.
Det betyder at der nu er et rådighedsbeløb på kr. 247.000,-. På den baggrund vælger vi lige nu at sætte medlemsindsamlingen i bero i hvert fald indtil etableringen af etape 1 er overstået. Der kan senere blive tale om bidrag til yderligere legeredskaber mv.
Der er endvidere fra et medlem med entrepenørmateriel givet et tilsagn om assistance med udgravning af pladsen, inden der skal påfyldes faldsand. Den type tilsagn er stadig velkomne. Det vil for eksempel være rart at finde et sted, som vil modtage det udgravede.