Struer Kommune meddeler
TRAFIKINFORMATION I FORBINDELSE MED RUN TO THE BEAT
Kære ejere og beboere berørt af afspærringer i forbindelse med Run To The Beat.
Lørdag den 5. september afholdes Run To The Beat i Struer. I forbindelse med løbet vil trafikken i
byen blive påvirket, og en række veje vil være helt eller delvist spærret i løbet af dagen.
Vær særligt opmærksom på tidsrummet kl. 12.30–16.30, hvor løberne er på ruten, og
fremkommeligheden i bil vil være begrænset flere steder i Struer.
Afspærring af løberuten
Hele løberuten vil være lukket for trafik i løberetningen fra kl. 12.30–14.30.
Fra kl. 14.30–16.30 vil ruten være delvist lukket. Her vil den ene vejbane være spærret, og det vil i
begrænset omfang være muligt at køre mod løberetningen.
Opsætning af hegn og andet udstyr langs ruten begynder allerede kl. 8.00 lørdag morgen.
Særligt om Hjermvej, Fjordvejen og Bremdalvej
Hjermvej vil være spærret for gennemkørsel:
Kl. 10.00–12.00 i forbindelse med opsætning af portal
Kl. 13.00–16.30
Fjordvejen vil være spærret fra kl. 13.00–16.30:
I sydgående retning ved Havne Allé
I nordgående retning hele vejen fra Brobuen til Bremdalvej
Bremdalvej vil være spærret fra kl. 13.00–16.30:
I sydgående retning ved Havne Allé
I nordgående retning hele vejen fra Brobuen til Bremdalvej
I dette tidsrum vil det derfor ikke være muligt at køre i bil til eller fra Sejlhusene, lystbådehavnen,
industrihavnen, kolonihaverne Fjordglimt på Vralden samt boliger og virksomheder i de berørte
områder.
Skal du til Bremdal Camping, vil der være en sluse, men der skal køres ind nordfra.
Mulighed for at krydse løberuten
Der etableres bemandede sluser, hvor det vil være muligt at krydse løberuten ved følgende vejkryds:
Ringgade – Bredgade
Ringgade – Søndergade
Peter Bangsvej – Søndergade/Hjermvej
Det vil f.eks. fortsat være muligt at komme til stationen via Ringgade.
Ved passage af ruten beder vi alle trafikanter følge anvisningerne fra officials og Hjemmeværnet og
være særligt opmærksomme på løberne.
Planlæg din kørsel
Hvis du bor eller har ærinde langs ruten, anbefaler vi, at du planlægger din kørsel efter afspærringerne
og så vidt muligt undgår bilkørsel i de berørte områder, mens løbet afvikles.
SE KORT OVER RUTEN OG TRAFIKFORHOLD:
WWW.RUNTOTHEBEAT.DK/TRAFIK