- Log ind for at skrive kommentarer
Referat af evalueringsmøde for alle udvalg 2012
Fredag d. 26.10. kl. 17 i Vraldhal
Festudvalget understregede nødvendigheden af at få foretaget en køkkenrenovering i Vraldhal. Rie Krabbe fremlagde en oversigtstegning, som festudvalget vil arbejde videre med og senere præsentere for bestyrelsen. Herfra vil Leif Eskelund og Osmund være koordinatorer for aftaler med håndværkere. Køkkenet planlægges med en kapacitet passende til madlavning for selskaber på 40 – 45 personer.
Man havde oplevet arrangementet til Sct. Hans problematisk med hensyn publikums krav om brug af Vraldhals faciliteter på tværs af festudvalgets hensigter og vil drøfte en bedre procedure inden næste år.
Der blev i øvrigt givet udtryk for godt samarbejde både internt og til bestyrelsen.
§ 10 udvalget gav udtryk for, at de havde haft en tilfredsstillende sæson uden nævneværdige problemer.
Fra bestyrelsens side blev det understreget, at man havde oplevet god stemning og godt samarbejde til alle sider. Der blev givet ros til både § 10 udvalget og ikke mindst festudvalget, der efter lidt startvanskeligheder havde leveret et rigtig flot arbejde med mange gode og velbesøgte arrangementer. Også udvalget, der i løbet af sæsonen havde gennemarbejdet vedtægter og ordensregler fik stor tak.
Det blev desuden aftalt at anskaffe 5 nye standere, og at aflønning af rengøring af Vraldhal skal genovervejes.